I påsken havde jeg lejlighed til at skyde med luftpistolen; Snowpeak/SPA/Artemis CP 1M i .177.
I Sverige fås den for ca. SEK. 1.000,- for standardversionen (CP1) og SEK. 1.200,- (svarende til ca. DKK. 940,-) for magasinversionen (CP 1M).
CP1 har skæfte i birk med indskæringer, skyder med hagl og har riflet pibe.
Den leveres med åbne sigtemidler, der kan justeres -både sidelæns og i højden.
Derudover har den en 11 mm. skinne til montering af f.eks. sigtekikkert.
For enden af piben sidder en løbsvægt, der via en pinotskrue kan fjernes og evt. erstattes med en lyddæmper, f.eks. til AA 410.
CP1 fås også i .22.
Som repeater indeholder magasinet 9 skud i .177 og 7 skud i .22.
Magasinerne er selvindekserende og lades let med første hagl baglæns fra forsiden af magasinet og resten forlæns fra bagsiden af magasinet.
Efter sidste skud forhindres ladebolten i at blive skubbet frem.
Jeg skød ca. 200 skud, og både pistol og magasin fungerede helt uden problemer.
Udover magasinet leveres CP1 også med en lille single load slæde.
CP1M kan desuden leveres med ladebolt i både venstre og højre side.
Som højrehåndet synes jeg, at det er en fordel at benytte en model med ladebolten på venstre side, da jeg dermed kan genlade/repetere med venstre hånd og samtidigt bibeholde grebet om pistolen med højre hånd med fingeren klar til at gribe aftrækkeren igen.
CP1M kan skyde med både 12 g. CO2 og med almindelig komprimeret atmosfærisk luft via en lille lufttank, der placeres i samme rør, som CO2 patronen (Proton).
Ligesom CO2-patronerne, skal patronen til komprimeret luft købes særskilt.
I modsætning til CO2 patronerne, skal man dog selv fylde patronerne med atmosfærisk luft.
Det kan ske enten fra en kompressor, en ekstern lufttank eller en håndpumpe.
På de første 4 magasiner (CO2) blev hastigheden ved en temperatur på 6 grader celsius, kronograferet til et gennemsnit på 515 fps (154 m/s) med JSB Exact 8,44 gr, svarende til knapt 7J).
Variationen lå mellem 495-524 fps.
På en ny CO2 patron skød den ved 6 grader celsius ca. 4-5 magasiner i .177.
I løbet af skuddene fra det 5. magasin begundte POI at dale lidt.
På det første billede ses resultatet af en skudserie på 10 meters afstand fra de første 4 magasiner, altså ialt 36 skud.
På de næste 2 magasiner (komprimeret atmosfærisk luft) blev hastigheden målt til et gennemsnit på 523 fps med JSB Exact 8,44 gr.
Variationen lå mellem 491 - 558 fps.
Med Proton beholderen til komprimeret atmosfærisk luft, tanket til 90 bar, skød den 2 magasiner eller ca. 18-20 skud på en tank.
Tanken kan fyldes til 180 bar, men da pistolen og pakningerne heri er gearet til CO2, der normalt ikke genererer mere end ca. 810 psi, svarende til ca. 60 bar, kan det ikke tilrådes at fylde Proton luftbeholderen til mere end max. 100 bar.
På det andet billede ses resultatet af en skudserie på 10 meters afstand fra de første 2 magasiner, altså ialt 18 skud. Derefter begyndte trykket at dale væsentligt, og skuddene fulgte med.
Uanset om det er med CO2 eller atmosfærisk luft, og uanset om det er i .177 eller i .22 (der iøvrigt vil kræve registrering), så er kraften ikke til jagt, selv om den er god (ca. 7 J) og ligger væsentligt over de fleste fjeder/knæk-luftpistoler.
Det skal bemærkes, at CP1M ikke har nogen sikring og derfor kræver særlig agtpågivenhed.
Overordnet er jeg virkelig imponeret over kvalitet, forarbejdning, funktion og ikke mindst en vældigt god præcision.
Når dertil lægges, at der er et velfungerende magasin, så kan jeg varmt anbefale CP1M som en af de luftpistoler, hvor man virkelig får noget for sine penge.
Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)
- BentxBetjent
- Platin Member
- Indlæg: 3740
- Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
- Interesser: Rifler, airguns
- Geografisk sted: Udenfor Horsens
- Has thanked: 651 times
- Been thanked: 661 times
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M
:savl:
Den er da godt nok fin til den pris..
Hvordan er aftrækket på den?
Den er da godt nok fin til den pris..
Hvordan er aftrækket på den?
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)
Det tager kun 2 minutter ..........
( ͡° ͜ʖ ͡°)
Det tager kun 2 minutter ..........
-
- Platin Member
- Indlæg: 11099
- Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
- Interesser: Guns 'n' bunnies
- Geografisk sted: Østjylland
- Has thanked: 733 times
- Been thanked: 2637 times
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M
En kolbe som tilbehør ville gøre den helt vildt nuttet
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M
Aftrækkeren har kun et trin, men det virker let, og jeg oplever ikke, at det påvirker præcisonen væsentligt.
Det lader imidlertid, at aftrækkeren måske egentlig er lavet til et være to-trins og, at den derfor skulle være let at ændre.
Se f.eks:
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page14
og
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page17
Det lader imidlertid, at aftrækkeren måske egentlig er lavet til et være to-trins og, at den derfor skulle være let at ændre.
Se f.eks:
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page14
og
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page17
-
- Silver Member
- Indlæg: 328
- Tilmeldt: 2. jun 2011, 18:09
- Interesser: luftrifler, elbas, selvsmageri
- Geografisk sted: Sydsjælland
- Has thanked: 87 times
- Been thanked: 95 times
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)
FriLuft!
Dejligt med en god anmeldelse. Tak for det.
Dejligt med en god anmeldelse. Tak for det.
They can cut off our fingers one by one, but if we join together, we can make a powerful fist.
Sitting Bull.
Sitting Bull.
-
- Newbie
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 2. aug 2014, 18:04
- Geografisk sted: Denmark
- Been thanked: 1 time
- Kontakt:
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)
Flot anmeldelse. Kunne godt tænke mig at anskaffe mig den, men har ikke fundet en forhandler på nettet. Den skal være med trykluftbeholder og magasin. Er der nogen der kender et godt link?
Niels
Niels
-
- Newbie
- Indlæg: 21
- Tilmeldt: 30. maj 2015, 00:16
- Interesser: PCP luftgevær
- Geografisk sted: Nordsjælland
- Has thanked: 8 times
- Been thanked: 2 times
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)
https://www.krale-schietsport.nl/en/artemis-cp1-m.htmlnielsthorsen skrev:Flot anmeldelse. Kunne godt tænke mig at anskaffe mig den, men har ikke fundet en forhandler på nettet. Den skal være med trykluftbeholder og magasin. Er der nogen der kender et godt link?
Niels
Har god erfaring med at hente hjem fra denne Hollandske forhandler. 2 dages shipping og så var den leveret :)
Mvh Jens
-
- Newbie
- Indlæg: 7
- Tilmeldt: 2. aug 2014, 18:04
- Geografisk sted: Denmark
- Been thanked: 1 time
- Kontakt:
Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)
Tak for info.
Jeg har ledt efter den trykluftbeholder, som nævnes i anmeldelsen. CO2 er jo så vidt jeg ved ikke lovlig i Danmark. Men det er ikke lykkedes mig at finde den. Nogen gode ideer?
Vh Niels
Jeg har ledt efter den trykluftbeholder, som nævnes i anmeldelsen. CO2 er jo så vidt jeg ved ikke lovlig i Danmark. Men det er ikke lykkedes mig at finde den. Nogen gode ideer?
Vh Niels