Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Går du på jagt med et, eller har du bare en seriøs interesse i luftvåbenteknik er dette stedet.
Besvar
Slettet bruger

Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Indlæg af Slettet bruger » 6. jun 2017, 17:03

I påsken havde jeg lejlighed til at skyde med luftpistolen; Snowpeak/SPA/Artemis CP 1M i .177.
I Sverige fås den for ca. SEK. 1.000,- for standardversionen (CP1) og SEK. 1.200,- (svarende til ca. DKK. 940,-) for magasinversionen (CP 1M).

CP1 har skæfte i birk med indskæringer, skyder med hagl og har riflet pibe.
Den leveres med åbne sigtemidler, der kan justeres -både sidelæns og i højden.
Derudover har den en 11 mm. skinne til montering af f.eks. sigtekikkert.
For enden af piben sidder en løbsvægt, der via en pinotskrue kan fjernes og evt. erstattes med en lyddæmper, f.eks. til AA 410.

CP1 fås også i .22.
Som repeater indeholder magasinet 9 skud i .177 og 7 skud i .22.
Magasinerne er selvindekserende og lades let med første hagl baglæns fra forsiden af magasinet og resten forlæns fra bagsiden af magasinet.
Efter sidste skud forhindres ladebolten i at blive skubbet frem.
Jeg skød ca. 200 skud, og både pistol og magasin fungerede helt uden problemer.

Udover magasinet leveres CP1 også med en lille single load slæde.
CP1M kan desuden leveres med ladebolt i både venstre og højre side.
Som højrehåndet synes jeg, at det er en fordel at benytte en model med ladebolten på venstre side, da jeg dermed kan genlade/repetere med venstre hånd og samtidigt bibeholde grebet om pistolen med højre hånd med fingeren klar til at gribe aftrækkeren igen.

CP1M kan skyde med både 12 g. CO2 og med almindelig komprimeret atmosfærisk luft via en lille lufttank, der placeres i samme rør, som CO2 patronen (Proton).
Ligesom CO2-patronerne, skal patronen til komprimeret luft købes særskilt.
I modsætning til CO2 patronerne, skal man dog selv fylde patronerne med atmosfærisk luft.
Det kan ske enten fra en kompressor, en ekstern lufttank eller en håndpumpe.

På de første 4 magasiner (CO2) blev hastigheden ved en temperatur på 6 grader celsius, kronograferet til et gennemsnit på 515 fps (154 m/s) med JSB Exact 8,44 gr, svarende til knapt 7J).
Variationen lå mellem 495-524 fps.
På en ny CO2 patron skød den ved 6 grader celsius ca. 4-5 magasiner i .177.
I løbet af skuddene fra det 5. magasin begundte POI at dale lidt.
På det første billede ses resultatet af en skudserie på 10 meters afstand fra de første 4 magasiner, altså ialt 36 skud.

På de næste 2 magasiner (komprimeret atmosfærisk luft) blev hastigheden målt til et gennemsnit på 523 fps med JSB Exact 8,44 gr.
Variationen lå mellem 491 - 558 fps.
Med Proton beholderen til komprimeret atmosfærisk luft, tanket til 90 bar, skød den 2 magasiner eller ca. 18-20 skud på en tank.
Tanken kan fyldes til 180 bar, men da pistolen og pakningerne heri er gearet til CO2, der normalt ikke genererer mere end ca. 810 psi, svarende til ca. 60 bar, kan det ikke tilrådes at fylde Proton luftbeholderen til mere end max. 100 bar.
På det andet billede ses resultatet af en skudserie på 10 meters afstand fra de første 2 magasiner, altså ialt 18 skud. Derefter begyndte trykket at dale væsentligt, og skuddene fulgte med.

Uanset om det er med CO2 eller atmosfærisk luft, og uanset om det er i .177 eller i .22 (der iøvrigt vil kræve registrering), så er kraften ikke til jagt, selv om den er god (ca. 7 J) og ligger væsentligt over de fleste fjeder/knæk-luftpistoler.

Det skal bemærkes, at CP1M ikke har nogen sikring og derfor kræver særlig agtpågivenhed.
Overordnet er jeg virkelig imponeret over kvalitet, forarbejdning, funktion og ikke mindst en vældigt god præcision.
Når dertil lægges, at der er et velfungerende magasin, så kan jeg varmt anbefale CP1M som en af de luftpistoler, hvor man virkelig får noget for sine penge.
Vedhæftede filer
CP!va.jpg
CP1ra.jpg
CP1targeta.jpg
CP1protona.jpg

Brugeravatar
BentxBetjent
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3740
Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
Interesser: Rifler, airguns
Geografisk sted: Udenfor Horsens
Has thanked: 651 times
Been thanked: 661 times

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M

Indlæg af BentxBetjent » 6. jun 2017, 21:17

:savl:
Den er da godt nok fin til den pris..

Hvordan er aftrækket på den?
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)


Det tager kun 2 minutter ..........

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11093
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 733 times
Been thanked: 2636 times

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M

Indlæg af C-X » 6. jun 2017, 21:48

En kolbe som tilbehør ville gøre den helt vildt nuttet :thumbup:
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Slettet bruger

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M

Indlæg af Slettet bruger » 6. jun 2017, 23:16

Aftrækkeren har kun et trin, men det virker let, og jeg oplever ikke, at det påvirker præcisonen væsentligt.
Det lader imidlertid, at aftrækkeren måske egentlig er lavet til et være to-trins og, at den derfor skulle være let at ændre.
Se f.eks:
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page14
og
https://www.airrifle.co.za/threads/3817 ... tol/page17

Andrik
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 328
Tilmeldt: 2. jun 2011, 18:09
Interesser: luftrifler, elbas, selvsmageri
Geografisk sted: Sydsjælland
Has thanked: 87 times
Been thanked: 95 times

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Indlæg af Andrik » 7. jun 2017, 13:18

FriLuft!

Dejligt med en god anmeldelse. Tak for det.
They can cut off our fingers one by one, but if we join together, we can make a powerful fist.

Sitting Bull.

NielsThorsen
Newbie
Newbie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 2. aug 2014, 18:04
Geografisk sted: Denmark
Been thanked: 1 time
Kontakt:

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Indlæg af NielsThorsen » 10. jun 2017, 11:03

Flot anmeldelse. Kunne godt tænke mig at anskaffe mig den, men har ikke fundet en forhandler på nettet. Den skal være med trykluftbeholder og magasin. Er der nogen der kender et godt link?
Niels

Sindur1
Newbie
Newbie
Indlæg: 21
Tilmeldt: 30. maj 2015, 00:16
Interesser: PCP luftgevær
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 8 times
Been thanked: 2 times

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Indlæg af Sindur1 » 15. jun 2017, 22:39

nielsthorsen skrev:Flot anmeldelse. Kunne godt tænke mig at anskaffe mig den, men har ikke fundet en forhandler på nettet. Den skal være med trykluftbeholder og magasin. Er der nogen der kender et godt link?
Niels
https://www.krale-schietsport.nl/en/artemis-cp1-m.html
Har god erfaring med at hente hjem fra denne Hollandske forhandler. 2 dages shipping og så var den leveret :)
Mvh Jens

NielsThorsen
Newbie
Newbie
Indlæg: 7
Tilmeldt: 2. aug 2014, 18:04
Geografisk sted: Denmark
Been thanked: 1 time
Kontakt:

Re: Luftpistolen Artemis CP 1M (Anmeldelse)

Indlæg af NielsThorsen » 16. jun 2017, 19:22

Tak for info.
Jeg har ledt efter den trykluftbeholder, som nævnes i anmeldelsen. CO2 er jo så vidt jeg ved ikke lovlig i Danmark. Men det er ikke lykkedes mig at finde den. Nogen gode ideer?
Vh Niels

Besvar