Indlæg
af Skaði » 30. apr 2020, 06:01
Nattevagtsfilosofi. Nu kommer jeg langt omkring, men vender tilbage til trådens emne helt til sidst og håber på en rummelig moderator i forårshumør. Man vil med fordel kunne gå direkte til sidste afsnit. Der klappes dog ingen heste.
I politik findes der et begreb "megatrends". Dvs. udviklinger som ikke kan beskrives som enkelte fænomener, men som former en ny rammefortælling for nye tider. Man kan således heller ikke stemme for eller imod dem i form af partiprogrammer, da de ikke er konkrete nok - men omvendt kan de godt formes af netværk med (især medial/intellektuel) indflydelse. Nogle gange vil det se ud som om de er vokset ud fra en naturlig udvikling, men de kan også opstå som et "framing" fordi det imødekommer visse interesser, for eksempel at et bestemt miljø eller en stor bevægelses ideer har udformet sig tilstrækkelig meget, at deres tilhængere er klar til at vinde parlamentsvalg, indtage bestyrelsesposter osv. og gøre tingene meget anderledes end de gamle. Tænk kulturradikale, de startede som tosser men en dag var tiden bare inde for dem og de fik deres epoke. Som regel vil man først høre om disse megatrends på bestemte amerikanske eliteuniversiteter. Der kan sagtens køre modstridende megatrends samtidig og konkurrere. (NB det her handler ikke om konspirationer, men om politisk og videnskabeligt karriere-instinkt.)
En af disse megatrends pt. er udråbt som "biocentrism". Der er filosofi, studier og en bestseller om det. Dvs. at biologi og liv kommer til at være centrale, hvor ting og fysiske koncepter har domineret hidtil. Den er svær at forsimple som koncept, men tager udgangspunkt i, at hvor politik hidtil har været ansvarlig for fysisk dominerende velstand (højre) og retfærdighed (venstre), vil den nu føle ansvar for livet, al slags liv og dets sociale og biologiske habitater, med videnskaben (eller bør vi sige udvalgte videnskabsfolk) som legitimation. Dette indebærer blandt andet en større ligeværdighed blandt arter. Hvem er Du at Du skyder en hjort? Det er også her at politisk legitimitet, økonomiske modeller og vækst (eller ikke-vækst) skal tage deres nye udgangspunkt. Det er ikke svært at se, at det "høstmodne" miljø som hører til her som rettelig forvalter, er det postmoderne progressive miljø. Bemærk også at dette miljø har fået en massiv politisk dæmper i USA og UK, og generelt er kørt i stilling mod "populisterne". De kan heller ikke vinde i Kina da de er for lidt fysisk produktive (men de kan instrumentaliseres!). Den store seddelpresse som har finansieret alle mulige abstrakte afkroge, kommer nok ikke til at levere så meget mere, og derfor har man ikke ret meget reelt (fysisk) at tilbyde "folket". Egentlig har man aldrig haft det, da det er andre miljøers domæne. Så skader det ikke at modarbejde industri til fordel for videnssamfundet.
Folket/populisme og deres fysisk/konkrete forventninger er altså et problem, både som en konkurrent om de resourcer der er tilbage, og som borger hvis reelle produktivitet man skal bruge, men hvem man ikke rigtig kan tilbyde så meget, imens man skal bruge deres stemmer til valget. Vil man beholde og udbygge sin position, skal der en anden rammefortælling til, og med stor sandsynlighed også en indsats for at ændre folks holdninger og adfærd (er det kun mig som er faldet over de der net-annoncer for en uddannelse som "adfærdsdesigner"? Da jeg læste på uni for sjov var godt og vel 1/3 af bacheloropgaverne undersøgelser fra kategorien "hvordan kan man få dit eller dat til at blive helt vildt meget bedre og andereledes?" Der er masser af unge mennesker som gerne vil designe Dit adfærd.), muligvis også borgernes vigtighed ifm. hvordan man opnår og beholder magten. Muligvis hele borgerbegrebet? Borgerrettigheder er dyre og besværlige; menneskerettigheder er noget mere simpelt. En borger er noget kulturelt, mennesket er en art. Vi diskuterer pt. om (forløbigt de gamles) liv står over alt eller om vi skal acceptere overdødelighed under visse betingelser. Uanset hvordan vi svarer på dette konkrete spørgsmål (Corona vs. økonomien), så accepterer vi at politik nu har vores liv som (foreløbigt abstrakt) forhandlingsgenstand. Det havde de altså ikke før, men det har de nu.
Jeps, artiklen fra første opslag kan virke lidt panisk under dagspolitiske aspekter, særligt fordi man åbenbart er trukket i land. Men jeg kan da godt se hvorfor man falder over det. Her i tråden har i da lige selv konstateret at lovforslaget kan fortolkes til alt muligt. Hvorfor mon? I tråden om de tyske jagttegn har jeg selv beskrevet hvordan de flinke folk på rådhuset ikke kan identificere en procedure, som gør det muligt for alle at efterkomme de nye krav, og de som kan har en lang ventetid så en masse folk nu sidder i en gråzone med deres våben, fordi jagttegnet formelt set er udløbet i ventetiden.
I det progressive miljø er der et stort spænd, som i yderpunkterne omfatter politikere som diskuterer hvor meget familien skal præge et barn vs. samfundet. Som diskuterer hvorvidt lokalplaner med enkeltstående familiehuse skal droppes pga. fremtidens "trængsel" (i lande med lav reproduktion? Hvem regner de med skal komme og skabe trængsel?). Lige så meget som f.eks. LA tillader radikale synspunkter blandt deres medlemmer, så konstaterer jeg at det gør de progressive også. Det er vigtigt at forstå: at vi har en vis andel af politikere som tænker radikalt og er parate til radikale ændringer. Det er ikke ensbetydende med at de kan overskue konsekvenserne. Men jeg tvivler ikke et sekund på, at en drøm om total politisk nyskabelse kan opstå på alle fløje, i alle partier og med udgangspunkt i de fleste idéer. Ligeså lidt som Auken har et praktisk begreb om vildtbestande, har lukkede magtsystemer et begreb om, hvad nyskabelse som regel betyder for den (største)part af befolkningen som (som altid) skal arbejde, betale og lægge navn til. Muligvis har det globale og EU-baserede perspektiv (større karrierer!) sågar mindsket deres begreb om de stadigvæk forholdsvis rolige danske forhold, og begunstiget en aktivistisk panik som slet ikke gavner herhjemme. De vil som regel fokusere ensidigt på, hvordan de under bestemte forhold (økonomisk nedtur, måske kommende pengereform i nogle lande, deres superlounge EU har eksistensiel krise, ny systemkonflikt USA/individualisme vs. Kina/detaljestyring) kan balancere deres interesser og problemer: egen (over)forsørgelse, legitimitetsproblemer grundet manglende omfordelingspenge, hvordan sælger vi nu bedst det der kommende velstandstab, hvad skal der blive af mig uden Bruxelles, hvem bliver vores beskyttelsesmagt nu at Trump ikke gider lege global cop, hvilken store nye fortælling er egnet til at det er os der sidder på toppen og præker i stedet for de andre osv.
Det gør ondt værre, at så mange af dem har tilbragt hver eneste dag af deres liv i en boble, de kan ikke andet; den boble er truet i den store nedtur, og den kommer de til at forsvare - radikalt. Husk at med jagten følger og forsvinder våbene, sportsvåben kan man nemt koncentrere i klubberne ved lov men jagt er decentralt - har Du set hvordan Trump2020 folket lufter deres geværer foran capitolerne i de demokratiske "lockdown" stater? Så har europæiske progressive også set det. Desværre gælder boblen også den anden side, som ift. strategisk vågenhed er ligeså underuddannede - se Kofods blindstemme. Der er ikke nogen særlig stærk og klog modspiller til hele den her udvikling - penge, karriere og blå "flyt dig, taber"-tænkning er ikke nok til et egentligt modprogram. Det vil sagtens kunne integreres i en ny dagsorden.
Langt om længe: Om jeg tror at der er kræfter som kunne finde på at styre, begrænse eller forbyde jagt (og alt muligt andet), og om jeg tror at de pt. har medvind og krise-vakuum som de kan udnytte? Ja, absolut. Det kan være at der flyttes så meget rundt på tingene omkring Dig, at Du selv helt uden at flytte Dig bliver til en bagstræberisk hillbilly. Hvis det sker, er det bare vigtigt at Du selv kaperer det. Hvem er Din stamme nu?