Lad os kigge nærmere på lovgrundlaget for anvendelse af "jagttegnsmidlerne":
Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning
§ 45. Miljø- og fødevareministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.
Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.
Lad os så se på de paragraffer som §45 stk. 2 henviser til:
§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved
1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,
2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og
3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.
Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.
§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljø- og fødevareministeren yde tilskud til
1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,
2) oplysning om jagt og vildtpleje,
3) landsdækkende jagtforeninger,
4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,
5) forskning, uddannelse og overvågning og
6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljø- og fødevareministerens nærmere bestemmelse.
Der var ikke rigtigt noget at komme efter mht. ulvehegn i hverken "§1 lovens formål" eller §12
§33 og §34 handler om udgiftene til "vildtreservater". Det må siges at være irrelevant for indhegninger til landbrugsdyr.
§53 derimod rummer en reference til miljøskadeloven mht. beskyttede arter:
Kapital 8a "Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder"
§ 53 a. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
Bekendtgørelse af lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven)1)
§ 7. Ved en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder forstås i denne lov en skade, som medfører en betydelig negativ påvirkning af opnåelse eller opretholdelse af en gunstig bevaringsstatus for sådanne arter og områder. Påvirkningen vurderes i forhold til den hidtidige tilstand, jf. § 16 og regler fastsat efter § 18.
Der er måske noget der, som kan bruges til at argumentere for at bruge jagttegnsmidler til ulvehegn.
Dog synes det at kræve at man vender logikken på hovedet. Paragraffen virker som om den er tænkt til situationer hvor der gøres skade på en truet arts levevilkår. Men i tilfældet med ulven i Jylland, er det jo den truede art - ulven - der gør skade på landbrugets dyrehold.
Så min foreløbige konklusion, efter en hurtig gennemlæsning af paragrafferne, er at lovgrundlaget for at tage jagttegnsmidler til ulvehegn omkring husdyrhold enten er fraværrende eller i det mindste så spinkelt og kræver så kreative fortolkninger af paragraffernes betydning, at jægerne vil have en god sag ved retten.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=208198
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=188403
