Jeg skød forbi til et lam
: 8. okt 2018, 09:43
Jeg var på jagt søndag morgen og havde en kedelig oplevelse, som jeg gerne vil dele i håb om at det kan hjælpe andre.
Ca. 10 sekunder efter jeg er komme til jagtområdet, kommer en rå og to lam frem. Jeg har ikke en gang fået alt mit dyrtkøbte tactical camouflagetøj på. De står omkring 40 m væk. Måske tættere.
I løbet af de næste 5 sekunder, får jeg skruet passende forstørrelse på kikkerten, sigtet på det bagerste lam og afgivet et skud, stående uden støtte.
Lammet giver ingen skudtegn, jeg ser ikke noget træf, alle dyr stikker af i samme retning og forsvinder ind i skoven 4 meter væk fra stedet de stod, da jeg skød.
Jeg venter 2 minutter, og så kommer hele flokken ud og kigger sig omkring. Et minut senere begynder de alle at esse igen.
Jeg kigger meget på de 2 lam, for at se om et af dem opfører sig anderledes. 10 minutter senere og alle ser stadig ud til at have det godt. Ingen underlig opførsel og de esser alle fint.
Jeg går rystet hjem og sætter mig ved morgenmadsbordet og snakker med svigerfamilien om episoden. De synes jeg skal ringe til en Schweisshundefører, hvilket jeg gør. Den stakkel bliver vækket lidt tidligt, men er glad for jeg ringer. Vi snakker situationen igennem og så snart jeg siger at de alle esser igen, er han ikke i tvivl om at det var en forbier. Det var også min opfattelse, men det var virkelig godt for min sjælefred at have vendt det med en kyndig. Vi snakker lidt om hvordan man kan skyde for lavt på kort afstand, specielt hvis montagen er høj.
Senere på dagen tjekker jeg og der er intet tegn på træf.
Den vigtigste pointe med denne post, er at Schweisshundefører også kan bruges som telefonteurapeuter. Han virkede glad for at jeg ringede, selvom jeg vækkede ham, og han var meget forstående over for min situation. Virkeligt godt at kunne ringe til sådan nogle.
Den anden pointe er hvor dårligt man kan have det når, man skyder ved siden af. Jeg synes selv jeg skyder godt, og jeg har testet mit grej ud til 300 m, og vil med stille vind og godt underlag, godt turde tage et skud til rådyr på den afstand. Jeg er en hyppig gæst på skydebanen.
Efter at skyde ved siden af fik adrenalinen mig næsten til at kaste op. Det gav ingen mening at jeg kunne misse så tæt på. Lider den mon? Skal jeg ringe til nogen og sige jeg har anskudt? er 223 rem for lille? Oplevelsen sidder i mig endnu mandag morgen, og selv om jeg har gjort alt hvad jeg kan, er det bare ikke afsluttet nok til at jeg kan lægge det fra mig.
Sidst vil jeg sige at det rette grej ikke altid er det grej man havde forestillet sig. Min tactical 300 m rig er bare ikke egnet til den slags situationer. Min klassiske jagtriffel, med en moderat kikkert er bare bedre i situationer, hvor afstandene er korte.
Puha. Det er ikke sjovt, men ekstremt lærerigt, at skyde forbi.
Ca. 10 sekunder efter jeg er komme til jagtområdet, kommer en rå og to lam frem. Jeg har ikke en gang fået alt mit dyrtkøbte tactical camouflagetøj på. De står omkring 40 m væk. Måske tættere.
I løbet af de næste 5 sekunder, får jeg skruet passende forstørrelse på kikkerten, sigtet på det bagerste lam og afgivet et skud, stående uden støtte.
Lammet giver ingen skudtegn, jeg ser ikke noget træf, alle dyr stikker af i samme retning og forsvinder ind i skoven 4 meter væk fra stedet de stod, da jeg skød.
Jeg venter 2 minutter, og så kommer hele flokken ud og kigger sig omkring. Et minut senere begynder de alle at esse igen.
Jeg kigger meget på de 2 lam, for at se om et af dem opfører sig anderledes. 10 minutter senere og alle ser stadig ud til at have det godt. Ingen underlig opførsel og de esser alle fint.
Jeg går rystet hjem og sætter mig ved morgenmadsbordet og snakker med svigerfamilien om episoden. De synes jeg skal ringe til en Schweisshundefører, hvilket jeg gør. Den stakkel bliver vækket lidt tidligt, men er glad for jeg ringer. Vi snakker situationen igennem og så snart jeg siger at de alle esser igen, er han ikke i tvivl om at det var en forbier. Det var også min opfattelse, men det var virkelig godt for min sjælefred at have vendt det med en kyndig. Vi snakker lidt om hvordan man kan skyde for lavt på kort afstand, specielt hvis montagen er høj.
Senere på dagen tjekker jeg og der er intet tegn på træf.
Den vigtigste pointe med denne post, er at Schweisshundefører også kan bruges som telefonteurapeuter. Han virkede glad for at jeg ringede, selvom jeg vækkede ham, og han var meget forstående over for min situation. Virkeligt godt at kunne ringe til sådan nogle.
Den anden pointe er hvor dårligt man kan have det når, man skyder ved siden af. Jeg synes selv jeg skyder godt, og jeg har testet mit grej ud til 300 m, og vil med stille vind og godt underlag, godt turde tage et skud til rådyr på den afstand. Jeg er en hyppig gæst på skydebanen.
Efter at skyde ved siden af fik adrenalinen mig næsten til at kaste op. Det gav ingen mening at jeg kunne misse så tæt på. Lider den mon? Skal jeg ringe til nogen og sige jeg har anskudt? er 223 rem for lille? Oplevelsen sidder i mig endnu mandag morgen, og selv om jeg har gjort alt hvad jeg kan, er det bare ikke afsluttet nok til at jeg kan lægge det fra mig.
Sidst vil jeg sige at det rette grej ikke altid er det grej man havde forestillet sig. Min tactical 300 m rig er bare ikke egnet til den slags situationer. Min klassiske jagtriffel, med en moderat kikkert er bare bedre i situationer, hvor afstandene er korte.
Puha. Det er ikke sjovt, men ekstremt lærerigt, at skyde forbi.