Side 1 af 1

Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 4. aug 2018, 15:46
af PeterLH
Endelig er jeg færdiguddannet og har nu købt en bil, hvilket vil sige at jeg for første gang i fem år egenhændigt kan transportere mig selv. Det er så mit håb endelig at have mulighed for at komme på jagt herhjemme.
Jeg leder derfor efter en jagtforening i hovedstadsområdet eller det nordsjællandske, som løbet af efteråret afholder fællesjagter osv. man kan være med i. Jeg antager ikke at man gennem foreninger kan komme på riffeljagt?

jeg har selvfølgelig lavet noget research og har fundet en masse forskellige foreninger i nærheden, og de nævner alle sammen på hjemmesiderne mulighed for hundetræning, indskydning, jagttegnsundervisning osv, men ingen faktisk jagt. Det eneste jeg har fundet er Hørsholm og Omegns jagtforening som har tre foreningsjagter sidst på året. Man skal dog tilmelde sig allerede nu og da jeg nok kommer til at have en del rejse med mit arbejde, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige hvilke datoer jeg er fri fire måneder ud i fremtiden.

Er der nogen der kender til en forening der jævnligt rent faktisk arrangerer jagter, og hvor man ikke skal tilmelde sig 4 måneder i forvejen?

Re: Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 4. aug 2018, 18:45
af Kleth
Ølstykke Rørbæk Jagtforening
http://www.oroj.dk/

Ganløse og omegn jagtforening plejer at have rævejagt
GOJF.dk

Re: Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 4. aug 2018, 19:11
af JS.Petersen
Min anbefaling til dig er at melde dig en i den forening der tiltaler dig og så skal du gøre dig synlig i foreningen ved at hjælpe til på de forskellige arrangementer foreningen laver så skal tilbuddene nok komme, en anden god ting hvis du har tid, mulighed, og lyst til det, er en veltrænet hund den giver mange tilbud, der er ikke mange foreninger der ejer eller lejer jord til jagt for medlemmer men der en del der har aftaler med den lokale kommune og rågeunge regulering i maj og lidt rævejagt i efteråret/vinteren.

Re: Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 5. aug 2018, 10:35
af PeterLH
Tak, jeg vil prøve at snakke med et par forskellige foreninger og se hvad der tiltaler mig. :smile:

Re: Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 15. aug 2018, 13:39
af NiTre62
Storkøbenhavns Jagtforening (sjf.dk) plejer at arrangere jagtture (m. riffel) og særligt henvendt til nyjægere. Tidligere var det ofte til Vorbasse (efter rå- og dåvildt) og nu som regel efter vildsvin i Sverige, men man skal melde sig til i god tid.

Var selv med i sin tid til Vorbasse et par gange, det var både udbytterigt og hyggeligt :-)

Re: Foreninger i nordsjælland/hovedstaden med faktisk jagt?

: 15. aug 2018, 14:07
af Aratan
Det er måske lidt langt væk, men Hagested-Gislinge Jagtforening har de 2 sidste sæsoner tilbudt riffeljagt på foreningens arealer for nyjægere og rygtet går at der kommer nyjægerjagter i år også. Jeg var også på andetræk derude en enkelt gang sidste år.

http://www.hg-jagt.dk/

Holbæk/Tuse er måske ikke lige det område du havde tænkt dig, men det er under 45 min fra Stenbroen og der er også meget fine faciliteter til flugtskydning og alle de andre standardaktiviteter og en fint foreningsliv fyldt med glade jægere...

[Gnaven gammel mand ON]
Jeg ville dog ikke mene at man skal vælge jagtforening ud fra om de tilbyder jagt, jagtforeninger er meget mere end det. Medlemsskab af en jagtforening bør være mere end en billet til en billig tur på jagt.
[Gnaven gammel mand OFF]