Fra jagt til bord - hvordan?

Her kan alt om jagt & vildtpleje diskuteres og erfaringer udveksles.
Besvar
Rønnow
Newbie
Newbie
Indlæg: 4
Tilmeldt: 30. jan 2019, 12:42
Interesser: JAGT
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND
Has thanked: 4 times
Been thanked: 5 times

Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Rønnow » 9. feb 2019, 13:04

Beklager hvis dette ikke er placeret i rigtigt under-forum :???:

Men spørgsmålet simpelthen ud på; for en fuldstændig nybegynder, hvordan foregår processen fra at have nedlagt et stykke vildt fx, til at have noget spiseligt på bordet? Får mam normalt hele dyret med hjem og skal til at stå og dissekere hjemme i haven eller hvordan? Eller tager man kun visse dele af dyret med hjem? Muligvis et dumt spørgsmål, men har ikke kunne finde svar på det og kender ikke nogen der går på jagt i min omgangskreds :rock:

Tak på forhånd!

Brugeravatar
Bofhenator
This member is
This member is
Indlæg: 4506
Tilmeldt: 22. apr 2010, 22:01
Interesser: Pistol, Riffeljagt, Genladning
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 786 times
Been thanked: 654 times
Kontakt:

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Bofhenator » 9. feb 2019, 13:55

Rønnow skrev:
9. feb 2019, 13:04
Beklager hvis dette ikke er placeret i rigtigt under-forum :???:

Men spørgsmålet simpelthen ud på; for en fuldstændig nybegynder, hvordan foregår processen fra at have nedlagt et stykke vildt fx, til at have noget spiseligt på bordet? Får mam normalt hele dyret med hjem og skal til at stå og dissekere hjemme i haven eller hvordan? Eller tager man kun visse dele af dyret med hjem? Muligvis et dumt spørgsmål, men har ikke kunne finde svar på det og kender ikke nogen der går på jagt i min omgangskreds :rock:

Tak på forhånd!
Det er bestemt ikke et dumt spørgsmål!

Men svaret er ikke helt enkelt. "det kommer an på"

Det kommer an på hvor og hvordan du går på jagt, er det dig alene eller med et par gode venner, der uformelt tager en tur og skyder et stykke vildt, så brækker du/i det, forlægger det måske, triller hjem hvor du så måske lægger det ud i mindre stykker inden det ryger i fryseren. Det der ikke skal bruges skal principielt bortskaffes som almindeligt affald.

Bliver du inviteret på fællesjagter kan det være på mange måder, som noget der minder om ovenstående til at det hele bliver klaret for dig og du måske slet ikke forventes at tage kødet selv (det har jeg personligt svært ved at sætte mig ind i, da den primære grund til jeg går på jagt er at kunne spise noget jeg selv har nedlagt).

Men det jeg har oplevet er at hvis folk fortæller de er nyjægerer og at de gerne vil afstemme forventninger, så er der ingen der bliver stødt over det!

Det samme hvis man spørger om hjælp til at brække eller forlægge et stykke vildt, folk med med glæde hjælpe!
/bofh
Death is not the worst thing that can happen to men.

Bullitt
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 94
Tilmeldt: 6. feb 2018, 18:53
Interesser: Jagt, hunde og køretøjer
Geografisk sted: Storkbh.
Been thanked: 17 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Bullitt » 9. feb 2019, 13:56

Hjortevildt brækker man på stedet, da mave/tarmindholdet gærer. Resten af dyret bringes helt hjem, hvor det hænges til modning et stykke tid. Så flåes det og parteres i forskellige stege. Harer tages hele med hjem. Jeg ynder at tage indvoldene ud og fylde haren med gran mens den hænger til modning. Fugle tages hele med hjem og hænges til modning med indvoldene i. Hvis vejret et varmt, kan man udkroge fuglene. Det gør man ved at stikke en ståltrådskrog ind i fuglen og fange tarmen. Derefter trækkes tarm og mave ud af fuglen.

Venlig hilsen Bullitt

Rønnow
Newbie
Newbie
Indlæg: 4
Tilmeldt: 30. jan 2019, 12:42
Interesser: JAGT
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND
Has thanked: 4 times
Been thanked: 5 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Rønnow » 9. feb 2019, 14:02

Så som pt. hjemmeboende skal man lige forventningsafstemme med mor omkring at hænge døde dyr op i haven? :rolf:

Endnu en udfordring der lige skal klares lyder det til :nolisten:

Kalthoff
This member is
This member is
Indlæg: 1087
Tilmeldt: 8. jan 2012, 22:48
Interesser: jagt
Geografisk sted: København
Has thanked: 901 times
Been thanked: 214 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Kalthoff » 9. feb 2019, 14:24

Jeg tror ikke jeg har været på jagt to steder der gjorde det på præcis samme måde.

Min første råbuk måtte jeg klare helt alene fra skuddet faldt til det lå i min fryser.

I den anden ende af skalaen har jeg oplevet en jagtvært give besked om at hvis der blev nedlagt dåvildt skulle vi slet ikke røre det, blot ringe til ham, så fik han den lokale statsautoriserede smileygodkendte vildtslagter til at komme og ordne hele processen.

Imellem de to yderpunkter har der så været mange forskellige oplevelser og mange måder at gøre det på.

Mht. hvordan man rent praktisk gør, kan jeg varmt anbefale filmen "Efter skuddet" af Preben Flügel. Den kan købes som DVD i mange jagtbutikker.

Patrold
This member is
This member is
Indlæg: 82
Tilmeldt: 8. jan 2010, 21:20
Interesser: riffel/hagl / jagt / skydning
Geografisk sted: djursland
Has thanked: 93 times
Been thanked: 8 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Patrold » 9. feb 2019, 14:47

Er du medlem af Danmarks Jægerforbund ?
De kører kurser i hvordan man klargør vildt til gryden .

Og de har lavet video :

https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/jag ... f-ravildt/

HR
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 314
Tilmeldt: 23. jan 2016, 20:10
Interesser: Hagljagt, Riffeljagt
Geografisk sted: Djursland
Has thanked: 75 times
Been thanked: 72 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af HR » 9. feb 2019, 18:17

Selvfølgeligt er det ikke et dumt spørgsmål, hvor skulle du vide det fra hvis du er ny :???:

Som udgangspunkt tilfalder alt vildt ham der har jagten. Så hvis du er inviteret med ud skal du ikke forvente at du får noget med hjem, heller ikke det du eventuelt selv har skudt. Det er tit at skudt vildt kan købes fra paraden, specielt på konsortiejagter. Her er det god skik at byde på det man har skudt hvis ingen andre gør det. Der er ofte at der ikke er rift om byttet så det er ikke svært at få noget med hjem. Det er også tit at en privat jagtherre spørger om der er nogen der vil have noget med hjem. Her er det igen god skik at sige ja tak (jeg syntes at det er ekstremt pinligt hvis nogen har skudt en hare og så ikke vil have den med hjem hvis man får buddet :evil: :evil: :evil: )

Som sagt brækkes hjortevilt på stedet mens andet vildt tages hjem som det er. Hare ligger lidt midt imellem og en del brækkre dem på jagten. Vildt kan hænge til modning, men det behøver det ikke. Selv syntes jeg at rådne tarme i min rå mad er lige på den klamme side, så jeg ordner det mens det er friskt.

Hvis du vil vide hvordan man forlægger vildt så find Scott Raes youtube kanal The Scott Rae Project. Han kan sit kram.
HR

Krung
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1280
Tilmeldt: 10. apr 2012, 10:46
Interesser: Skydning, jagt, ballistik.
Geografisk sted: Remouladebæltet (kbh)
Has thanked: 132 times
Been thanked: 148 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Krung » 9. feb 2019, 18:19

Jeg er på jagt så sjældent at jeg glemmer hvordan reglerne er... Den jeg oftest glemmer er at bare fordi jeg ramte, så er det ikke mit kød :fun: Fællesjagter, hvor jeg er med som gæst, afsluttes med at ingen vil have noget af vildtet med hjem. Så siger københavneren her at "det vil jeg da gerne" og så sparker svigerfar mig over benet. Der er åbenbart et sindrigt system, hvor man afvejer hvem, der vil have hvad, ved at sige nej et par gange... :what:

Hvor du brækker vildtet, afhænger af flere ting. Gider de andre vente på dig, eller fortsætter jagten? Er det afsides, kan man efterlade de indvolde man ikke selv vil spise. Evt gravet ned, så det ikke syner.

Kommer andre nær, så tag det med og smid i dagrenovationspanden, så det ikke syner. Vi har nok problemer med dårlig omtale, når der ligger 40 fasaner og ænder i en skraldespand på en rasteplads.

Nogle hænger vildtet med maveindhold (fugle), andre hænger ikke.

Hvordan det praktisk foregår, så er youtube god til at vise eksempler. En fin jagtforening har sikkert kurser, hvor du kan komme tæt på selv.

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2566
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 202 times
Been thanked: 330 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af TheDarkSide » 9. feb 2019, 18:36

Det andre allerede har skrevet og så brug sund fornuft.
Hvis der er 20° udenfor så skal vildtet jo ikke hænge længe. Når man hænger vildt til modning skal det være køligt, i skyggen og tørt. Varme og fugtighed fordærver kødet hurtigt. En fasan kan f.eks. hænge maks 1-2 dage ved 15°, men er der 2° kan den godt hænge en uge. Det er jo fødevarer ligesom flæskestege og kyllinger :smile:

Man kan sagtens flå og partere et rådyr i sit køkken, hvis man fx bor i lejlighed og ellers lige forbereder sig på lidt rengøring bagefter.
Men det smarteste er jo hvis man kan hænge et rådyr op i en kølig garage og så trække skind af den der, når den har hængt en passende tid. Så kan man nemt, mens den hænger, dele den i køller, bove, ryg og hals. Nu har man nogle stykker, der nemt kan håndteres på et skærebræt i køkkenet.
Generelt skal man huske at pels og fjer er "beskidte" og bør fjernes uden at forurene kødet.

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3642
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 259 times
Been thanked: 544 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Lassescout » 10. feb 2019, 11:20

Rønnow skrev:
9. feb 2019, 14:02
Så som pt. hjemmeboende skal man lige forventningsafstemme med mor omkring at hænge døde dyr op i haven? :rolf:

Endnu en udfordring der lige skal klares lyder det til :nolisten:
Det gør det hele meget nemmere. Du slæber bare vildtet ind på køkkengulvet, smider dig på sofaen og siger til din mor, at hun godt må vække dig når I skal spise.






Hvad???? Sådan gjorde vi da i 1960`erne. Er det blevet umoderne? :rolf: :rolf: :rolf:
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5973
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Jagt med hund, kniv og gevær.
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 383 times
Been thanked: 940 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af C-X » 10. feb 2019, 11:38

Tip: Ens jagttaske bliver ikke mange gram tungere, af nogle par latexhandsker og fryseposer, men det kan gøre ens jagtdag betragteligt lettere :smile:
Gives sættet videre til en anden jæger, der har haft mere held, så bringer det også glæde. :razz:

Vil man oppe det lidt yderligere, så fylder en sammenpakket affaldssæk ikke meget heller, og den kan bruges til mange formål. En kniv og andet specialværktøj til brækning af hjortevildt kan ligge i bilen eller tasken, alt efter temperament. Ved man at der er gode muligheder for, at skyde hjortevildt, og skal der gås længere i terrænet, så medbring en billig plastikkælk, til at slæbe dyret ud på. Den kan med fordel kombineres med en træksele.
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Claus Petersen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 886
Tilmeldt: 13. dec 2008, 00:25
Interesser: jagt - skydning - våben
Geografisk sted: midtjylland
Has thanked: 16 times
Been thanked: 214 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Claus Petersen » 10. feb 2019, 16:13

Husk aldrig at komme varmt vildt, i en plastiksæk - det bliver surt på kortere tid, end du kan nå at ....... jeg ved det ikke, men det går hurtigt.
Claus P

“Trump - makes America a joke”

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 15548
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 194 times
Been thanked: 1385 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Refraktorius » 10. feb 2019, 22:03

Jeg havde som ung jæger (uden andre aktive jægere i familien) meget stor glæde af bogen "Når vildtet er skudt".
https://www.saxo.com/dk/naar-vildtet-er ... 8759024867

Prøv at låne den på biblioteket.

Det er ikke så svært at skille dyr ad, det griser bare lidt meget de første par gange.
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 15548
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 194 times
Been thanked: 1385 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Refraktorius » 11. feb 2019, 13:36

Og den med "modning" er altid spændende.

I gamle dage lod man vildt hænge til det var mere eller mindre råddent, og så brugte men en masse tid og ritualer på at gøre det nogenlunde spiseligt igen.

Medmindre det har været direkte koldt vejr, så har jeg altid brækket og forlagt vildt så hurtigt som muligt, og så frosset det ned.

"Modningen" har så bestået i at tø stille og roligt op i køleskabet i løbet af nogle dage, og jeg har ikke haft noget der var uspiseligt af den grund.
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2566
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 202 times
Been thanked: 330 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af TheDarkSide » 11. feb 2019, 13:54

Refraktorius skrev:
11. feb 2019, 13:36
Og den med "modning" er altid spændende.

I gamle dage lod man vildt hænge til det var mere eller mindre råddent, og så brugte men en masse tid og ritualer på at gøre det nogenlunde spiseligt igen.

Medmindre det har været direkte koldt vejr, så har jeg altid brækket og forlagt vildt så hurtigt som muligt, og så frosset det ned.

"Modningen" har så bestået i at tø stille og roligt op i køleskabet i løbet af nogle dage, og jeg har ikke haft noget der var uspiseligt af den grund.
Når kødet har været frosset, sker der ikke meget modning :blink:

Jeg har et dedikeret køleskab (sådan et lille "halvt-højde" skab) til opbevaring og modning af kød og andet der lige skal på køl i kortere tid. Så er der styr på fluer og temperatur.
Især i bukkejagten plejer jeg at forlægge dyret samme dag eller dagen efter det er nedlagt. Køller og ryg (resten bliver til hundemad, spegepølser, hakkekød og småkød) kommer så på køl (6-8 grader) i passende tid, gerne en uge eller mere. Bare kødet hænger eller ligger, så saft kan dryppe af, så sker der ingen forrådnelse, men kødet bliver væsentligt mere mørt, især ved de ældre dyr.. Et lam kan såmænd komme i fryseren så hurtigt så muligt, men det tager da ikke skade af at hænge lidt..

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 15548
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 194 times
Been thanked: 1385 times

Re: Fra jagt til bord - hvordan?

Indlæg af Refraktorius » 11. feb 2019, 13:57

:goodpost:

Med den opsætning, så spiste jeg gerne en velmodnet bambi-burger hos dig!

(Det er dybt imponerende at kød der hænger tørt og køligt ikke fordærver selv ved at hænge ganske længe)
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Besvar