Min TP-Link wifi router er blevet ustabil og falder ud nu og da - den er vist fra 2015 så fair nok at udskifte nu.
Jeg synes, at markedet er svært at gennemskue. Jeg ønsker ikke noget "cloud management". Jeg vil ikke oprette en konto nogen steder for at kunne bruge den. Jeg vil have noget enkelt der bare virker. Det skal ikke være noget gør-det-selv projekt med OpenWRT eller lign. og jeg har ikke noget krav om PoE.
Og så skal det kunne køre stærkt. Dvs. som minimum skal den kunne route med fuld 1 Gbps begge veje - også selvom der er mange NAT forbindelser i gang. Jeg har fiber på 1Gbps og gider ikke at have at routeren skal være flaskehalsen.
Desuden skal den understøtte VLAN tagging. (det synes jeg at meget få oplyser i deres specs)
Det ville også være rart, hvis den ikke bruger alt for meget strøm i idle. Aktiv køling med blæser er udelukket.
Det ville også være rart, hvis den understøtter extension på en nem måde, så jeg kan have flere AP'er som bare udvidder rækkevidden/båndbredden af et enkelt netværk.
Pris er mindre vigtigt.
Jeg har besøgt https://www.duckware.com/tech/wifi-in-t ... ml#routers for at sikre mig, at det er en model der understøtter moderne wifi standarder. Men den side bliver ikke vedligeholdt mere... Dog skriver de, at man bare skal gå efter tre ting for at være sikker på, at de nye wifi standarder er understøttede:
Jeg har kigget på Ubiquitis produkter som får god omtale, men de ser ud til at være for komplekse at sætte op og kræver et java-baseret admin interface.Just confirm that the router/AP you are looking at is (a) relatively new/modern, (b) supports five or six 5 GHz 80-MHz channels (has DFS support), (c) has 4×4 MIMO — and you should be 'good to go'.
Mærker jeg tænker kunne være interessante er Mikrotik (de virker forholdsvist meget billigere end de andre), TP-Link, ASUS, Netgear.
Jeg har bemærket, at der er en del EDB-eksperter herinde, så hvad er jeres erfaringer? Kan I anbefale nogle bestemte modeller? Eller bare nogle bestemte brands/serier over andre?
Er der særlige ting jeg skal være opmærksom på?