Side 1 af 1

Anbefaling af WiFi access point?

: 7. sep 2017, 20:48
af Ingsorsi
Hej

Min Netgear WNDR 3700 WiFi router/Access point er netop stået af og jeg skal have fat i en ny.

Jeg vil foretrække noget som kan dække et stort område. Det er rart at have net i haven f.eks.

Jeg har kigget lidt på Ubiquiti Unifi AP-AC Pro og Ubiquiti Unifi AP-AC Lite, men er lidt usikker på om de kræver en ekstern server til administration. Der er vist et eller andet java program man skal bruge for at administrere dem. De har så heller ikke nogen router funktionalitet. Det kan jeg godt leve uden, men det er heller ikke et minus hvis det er der.

Der er også produkter fra Cisco, men det er lidt svært at gennemskue hvad der er kram og det koster hurtigt kassen.

Hvad er jeres erfaringer?



Øvrige krav:

- Kryptering: minimum WPA2/AES
- Gerne "non-consumer" grade
- LAN: 1 gbps, gerne flere porte, men ikke et must
- Høj wifi throughput
- Skal være klippestabil. Den kommer til at stå et sted, hvor det er besvær ligt at skulle genstarte den hver uge eller lign..


Hvis der er router skal det være muligt at slå diverse DHCP, firewall, DNS, osv. fra.

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 7. sep 2017, 23:19
af Kleth
Jeg har udført seperation-of-concerns på mit netværk; routerne router, switchene switcher og WIFI Accesspoints tilbyder WIFI. Unægteligt at det er dyrere, men det giver bedre modularitet for et godt accesspoint er ikke nødvendigvis en god router og vise-versa. Samtidigt udvikler standarder og teknologien til WIFI sig 4-5 gange hurtigere end Ethernet ditto.

Pt bruger jeg en simpel og billig TP-Link Archer C7v2 og en Asus AC68u som accesspoints, der er faktisk ikke den store funktionelle forskel. På sigt vil jeg nok gå over i noget centralt placeret smoke-detektor look med POE (power over Ethernet) så der kun skal et kabel frem til enheden. Pt kigger jeg på både Ubiquti, Zyxel og TP-Link og jeg må indrømme at Zyxel og TP-Link modellerne tiltaler mig mest og de er ikke slemt dyre.

Jeg ville gå efter noget Dual band med 5GHz 802.11AC for det er voldsomt meget hurtigere, men har dårligere rækkevidde og så er der nemlig mulighed for at falde tilbage på 2.4GHz

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 8. sep 2017, 00:36
af Grogu
Hej, jeg har indtil fornyligt kørt med en Asus RT-AC3200, den havde jeg sat op som accespoint, dvs alt DHCP, dns osv var slået fra. I den tid den var tilsluttet, mener jeg at jeg en gang måtte slukke og tænde den en enkelt gang, ellers klippestabil. Den eneste grund til den blev taget ned var at jeg syntes det kunne være sjov med et Ubiqity setup.
Som du selvnævner man med Ubiqity/Unify enten installere noget på din PC til opsætningen - den behøver ikke at køre når opsætningen er klaret, men hvis man have fuld adgang til stats og "hele oplevelsen" skal man enten have en lille server kørende, eller købe deres Cloud key dongle. Med Ubiquity skal man også lige huske på at de strømforsynes over PoE, så enten skal man bruge de medfølgende injektore, eller ud og have fat i PoE switch - igen får man fuld oplevelse og konfigureringsmulighed hvis man køber en af deres egne PoE switches. Jeg oplever ikke en højere performance med Ubiqity setuppet end med Asus'en, men det giver mange flere muligheder for at sætte flere acces piont op f.eks i huset og haven, men så skal der også kigges på konfigureringen for deres auto valg af kanal er ikke noget at råbe hurra for, så man kan hurtigt få mange timer til at få med at rode med det, og det kan være ganske sjovt.
Så hvad du skal vælge er nok helt op til hvor meget du vil nørde og kunne udvide, med de udfordringer det giver, eller bare tage en de store wifi routere i AC-klassen og kaste en 15 minuters opsætning efter den og så læse på NVF og så glemme alt om den :smile:

Mvh
Jacob

ASUS'en er som sagt pillet ned, så hvis du kunne være intereseret PM mig

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 8. sep 2017, 10:21
af Kenned
Jeg er MEGET glad for ASUS - har haft det mærke i de sidste 2-3 APer jeg har brugt.

Lige nu er det RT-AC68U modellen jeg bruger. Der er nyere og 'vildere' modeller at købe, men flere af dem er smådyre :biggrin:

Hilsen Kenneth

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 8. sep 2017, 10:39
af Kleth
Kenneth Jensen skrev:Lige nu er det RT-AC68U modellen jeg bruger.
RT-AC68U er et godt, feature-rigt og netop prisbevidst valg, både med stock firmware og Merlin Firmware.
Kleth skrev: og en Asus AC68u som accesspoints,
:razz:

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 8. sep 2017, 12:02
af T-REX
Jeg arbejder med Ubiquiti Unify produkter.

Jeg synes det er lækkert, at de kører med POE, så du skal ikke have strøm ud, hvor du placerer dem, men bare, hvor netværkskablet starter.
Der følger POE injector med, i de fleste af deres 1 styks pakninger, men aldrig, i deres 5 styks kasser.
Hvis du allerede har en POE Switch, så skal du være opmærksom på, at afhængigt af modellen, så kører UniFi AP'er med enten 24V eller 48V.


Du kan enten administrere dem, standalone(Webbrowser eller App), med en Unify CloudKey hardware, eller med Management Software, på en PC'er eller en mobiltelefon.

Jeg synes de er nemme at gå til, og kan anbefale dem.

De har også en Long Range udgave, der giver lidt bedre dækning: https://www.ubnt.com/unifi/unifi-ap-ac-LR/

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 10. sep 2017, 07:45
af Wildlife
Jeg kan også varmt anbefale Ubiquiti Unify til hjemmebrug, og såmænd også til erhvervsbrug.

På kontoret dækker vi 301 m2 kontor med et enkelt accesspoint strategisk placeret ovenpå en loftsplade midt i kontoret, så dækker det fint i alle krogene, om end dækningen ude på toilettet (gennem en betonmur) ikke er optimal, men folk skal også sidde og skide og ikke surfe, så det er fint med mig :biggrin:

Herhjemme har jeg et enkelt ap liggende i mit bryggers, det hang før i gangen, men grundet flytning af krydsfelt endte det derude nu, det dækker fint 140 m2 hus og det meste af de 1050 m2 grund omkring huset.

Og det er det billigt og nemt at installere

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 11. sep 2017, 15:02
af Henrik2950
Helt klart Ubiquiti Unify. Bruger dem både hjemme og firmamæssigt.
De er utroligt pålidelige, har god dækning og et super interface.

Bruger selv unifi AP-AC LR overalt, ofg det fungere bare.

Henrik

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 11. sep 2017, 15:18
af Ingsorsi
Jeg synes, at Ubiquiti ser rigtigt lovende ud. Dog er jeg lidt betænkelig ved POE. Jeg har ingen POE enheder i dag. Kan jeg bare tilslutte de der POE injectors til min switch og så kører det eller hvad? Eller skal min øvrige netværksinstallation og udstyr understøtte det? Jeg har CAT6a i det meste af huset og diverse 1gbps switche. Men det der med at sende strøm ind i et live netværkskabel er jeg lidt bekymret for. Risikerer jeg at skade eksisterende udstyr som ikke understøtter POE?

En anden betænkelighed jeg har overfor Ubi er deres administrationsinterface. Når jeg læser om det ser det ud til at man skal have et eller andet proprietært java program kørende på en maskine ved siden af. Det lyder temmeligt omstændeligt. Jeg kan selvfølgelig godt sætte en eller anden VM op til at køre det program, men så skal jeg til at tænke på at vedligeholde dét.
Men nu ser jeg ovenfor at der nævnes at der også er et webinterface. Men hvor godt virker det så?

Jeg overvejer at købe to access points for at få bedre dækning. Kræver det så, at jeg køber helt samme model? Eller kan jeg godt f.eks. købe en Unify AP-AC Pro + en AP-AC LR? Eller evt. Lite?


Jeg har også kig på TP-Link ARCHER C9 AC1900. Den får temmeligt gode anmeldelser og der er administration via webinterface. Og så er der router i den. Det er ikke et must, men det gør, at den kan bruges som drop-in replacement for den jeg har haft indtil nu.

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 11. sep 2017, 15:37
af Kleth
Hvis du anvender en POE injector efter din switch, på den ledning som går til accesspoint, så skulle der ikke være nogen ko på isen.
POE injector'en skal selvfølgeligt også have strøm, så det er nok ikke nogen dum ide at placere den hvor der allerede anvendes strøm.

Jeg kan kun sige om min Archer C7v2 er at jeg savner nogle festures som OpenVPN, men hvis det ikke er et behov eller at Archer C9 har det - så er det vel ikke et problem.

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 11. sep 2017, 15:56
af Ingsorsi
Kleth skrev:Hvis du anvender en POE injector efter din switch, på den ledning som går til accesspoint, så skulle der ikke være nogen ko på isen.
POE injector'en skal selvfølgeligt også have strøm, så det er nok ikke nogen dum ide at placere den hvor der allerede anvendes strøm.

Jeg kan kun sige om min Archer C7v2 er at jeg savner nogle festures som OpenVPN, men hvis det ikke er et behov eller at Archer C9 har det - så er det vel ikke et problem.
Nu skal jeg lige forstå, hvad du mener med OpenVPN?
Jeg har selv OpenVPN sat op på nogle forskellige netværk. Men det er jo typisk noget jeg sætter en server op med som jeg så forbinder til udefra verden. Det er ikke umiddelbart noget jeg skal blande mit wifi access point ind i? Eller er det fordi du tænker på at bruge access point som router også, og så lade routeren agere OpenVPN klient sådan at alle wifi enheder "transparent" er på et VPN?

Re: Anbefaling af WiFi access point?

: 11. sep 2017, 17:07
af Kleth
Ingsorsi skrev:Eller er det fordi du tænker på at bruge access point som router også, og så lade routeren agere OpenVPN klient sådan at alle wifi enheder "transparent" er på et VPN?
Det er nemlig præcis det jeg ville gøre - det var faktisk et valg da jeg skiftede min WIFI-router ud ned en Linksys LRT224 og "nedgraderede" WIFI-routeren til accesspoint.
(Jeg har bare ikke haft tid til faktisk at sætte OpenVPN op endnu).

Jeg har haft brugt OpenVPN klienten i min tidligere Linksys E2000 med DD-WRT og der virkede det perfekt :thumbup:

Archer C9 har vist heller ikke OpenVPN i fabriksudgaven, men understøtter tilsyneladende DD-WRT
https://www.google.dk/amp/s/vpn-service ... views/amp/