Side 1 af 1

Min 11-87 Remington ½auto klikker

: 3. dec 2018, 08:39
af Krung
Jeg har oplevet at min 11-87 (Remington ½auto) klikker.

Det eneste rigtige svar er jo at få en professionel til at kigge på det, men det bliver jeg ikke så meget klogere af.

Jeg har kun oplevet at den klikker når jeg skyder til høje fugle og kun på jagt. Der kommer en klik og det lyder som om hammeren falder.

Hvis jeg havde været lidt åndsnærværende så havde jeg kunne sige om patronen var anslået, men med manuel repetering i håb om at få fuglen og efterfølgende opsamling og forfjamskning, så må jeg indrømme at jeg ikke kan svare. Min overbevisning er at den ikke er anslået, men hvis jeg nu havde en patron jeg var sikker på var den rigtige, var det jo nemmere.

Jeg har selvfølgelig været inde og pille. De meste er smurt med molyfedt. Jeg forsøgte en gang at drive den stift ud som holder slagstiften, men jeg synes den skulle have så mange tæv at jeg besluttede mig for at drive den tilbage.

Jeg skilte geværet ad i går i bemærkede smuds på toppen af den blok, der låser, plus oppe i låseindgrebet i piben. Det har dog sammenlagt været maksimalt 1/2 mm i tykkelsen, hvis det. Jeg synes at indgrebet i piben visuelt havde fået lidt mange tæv, men når jeg med neglen prøvede at mære om der var en runding af den kritiske kan, synes jeg ikke det var tilfældet. Ingen grater heller.

Jeg plejer tit at teste om piben er skruet godt i når, jeg er på post, så jeg vil mene at det ikke er problemet.

Blokken, der griber i piben, er lavet således at hvis indgrebet ikke er godt nok, så blokerer den for slagstiften. Jeg synes jeg kunne se en lille smule skin+deformering, så min teori er at blokken ikke er på plads, når den klikker.

Jeg fjernede lidt smuds i indgrebet, sprøjtede det hele med bremse rens, og bagtefter Brunox olie og gik på skydebanen. Ikke en eneste klikker eller fejl-funk. Jeg har ikke oplevet klikkere på banen, så intet nyt der.

De fleste jagtpatroner er 'higg brass', hvor banepatronerne jo er 'low brass'. Der var dog ikke noget synderligt i kammeret, under jagten. De eneste jeg fandt var et par flager krudt på aftrækkermekanismen, og de forhindrede ikke korrekt funktion.

Nogle bud på hvad der er galt?

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 09:35
af Flugteren
Det lyder som om, at en slap slagstiftsfjeder kan være årsagen til problemet, evt. kombineret med opsamlet støv og snavs i låsemekanismen.

Det ville i alt fald give logisk mening, når du fortæller, at problemet opstår ved høje fugle. Fjederen har måske ikke længere kraft til at drive stiften frem ved høje positioner, og hvis der så forekommer snavs indblandet kan det sagtens forårsage en klikker.

Mit råd er at få skilt hele bøssen ad, få renset ALLE dele fri fra olie, snavs og deslignende. Derefter anskaf dig en ny slagstiftsfjeder, og giv delene et lag tyndtflydende olie, inden du samler bøssen igen.

Alternativt så tag den til en anerkendt bøssemager, og få ham til at give bøssen en totalgennemgang med fokus på dit omtalte problem. Han vil sikkert kunne ordne problemet, hvad det så end er.

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 10:07
af Krung
Tak for input.
Flugteren skrev:
3. dec 2018, 09:35
Det lyder som om, at en slap slagstiftsfjeder kan være årsagen til problemet ...
Jeg har haft hele aftrækket ude. Jeg tror ikke fjederen, der driver hammeren er slap. Den giver fin modstand når jeg griber hammeren. Det minder om mit 870 aftræk i styrke.
Flugteren skrev:
3. dec 2018, 09:35
Mit råd er at få skilt hele bøssen ad, få renset ALLE dele fri fra olie, snavs og deslignende. Derefter ... og giv delene et lag tyndtflydende olie, inden du samler bøssen igen.
Jeg gjorde det og gik på lerduebanen. Ingen klikkere, men det plejer der jo heller ikke at være. Næste egentlige test må blive i skoven.
Flugteren skrev:
3. dec 2018, 09:35
Alternativt så tag den til en anerkendt bøssemager, og få ham til at give bøssen en totalgennemgang med fokus på dit omtalte problem. Han vil sikkert kunne ordne problemet, hvad det så end er.
Bah, det er jo den nemme løsning. Og sikre.

Jeg kunne lade en dummy med payload og se om jeg kan få den til at klikke, hvis jeg skyder loftet.

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 11:19
af RKN
Kan du ikke bare banke et skud lodret op i luften på skyde banen ??

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 11:29
af Krung
RKN skrev:
3. dec 2018, 11:19
Kan du ikke bare banke et skud lodret op i luften på skyde banen ??
Det gjorde jeg med det lette patroner (efter lerduerne). Det gik/går altid fint. Vinklen virker ikke til at være et problem nogen sinde med de patroner.

Hvis det er high brass eller andet specielt ved jagtpatronerne, så må jeg vente med at teste til jeg kommer på jagt.

Når jeg står på post, så står jeg med geværet pegende opad i en rum tid. Der kan geværet måske ryste sig i en kedelig position. Den måde holder jeg jo aldrig geværet på lerduebanen.

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 14:30
af Johannes
Det er måske rekyl fjederen i bagskæftet, som er ved at blive lidt slatten/rusten? Så lukker den ikke helt, og vil klikke. Bare en tanke. Mvh david

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 14:37
af Krung
Johannes skrev:
3. dec 2018, 14:30
Det er måske rekyl fjederen i bagskæftet, som er ved at blive lidt slatten/rusten? Så lukker den ikke helt, og vil klikke. Bare en tanke. Mvh david
Spændende nyt bud. Det skal undersøges. Jeg mener dog jeg også har haft den ude og moly'ed den.

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 17:08
af HR
Dele der bevæger sig uden den store belastning ville jeg ikke smøre med fedt. Slet ikke i denne kolde tid. Problemet kunne skyldes kold og stiv fedt (x10 hvis fedtet også er beskidt). Og dermed at det ikke er den høje vinkel der er problemet, men at våbnet er koldere når du er på jagt end når du er på bane. Prøv at rense i bund som anbefalet længere oppe i tråden. Og i stedet for molyfedt bruger du en lille smule tynd olie. Det eneste sted jeg ville bruge fedt på en 11-87er er låseknasren.
Hans

Re: Min 11-87 klikker

: 3. dec 2018, 18:32
af Rulab
Start med at skille bundstykket ad og få kontrolleret slagstift samt den returfjeder, der sidder omkring slagstiften. Er returfjederen knækket, kan det give nogle underlige fejl. Få samtidig renset slagstift kanalen grundligt og smør med enten et tyndt lag olie eller tyndt fedt. Jeg bruger selv Biltemas molydræn fedt uden problemer i flere halvautomater.

Jeg kender ikke en Remington 11-87, men stiften, der sikre slagfjederen er på nogle våben konisk, så kontroller lige om hullet er lige stort i begge sider.
Ellers, forudsat at du har en dorn, der passer og et solidt modhold, skal du ikke være bange for at noget magt for at slå stiften ud. Hellere en større hammer end et hårdt slag med en lille hammer.

På en Remington 1100 sidder der en plast/fiber buffer omkring enden af slagstiften. Jeg har oplevet at denne buffer er svulmet en lille smule op, så hammeren ikke gav korrekt anslag på slagstiften, da bufferen greb hammeren en lille smule for tidligt. Jeg ved ikke om en 11-87 også har denne buffer.

Gas systemet ser ud fra en google søgning ud til at minde om det på en Baikal Mp 153. Min erfaring på den er, at hvis bundstykket har svært ved at lukke helt i, så er fejlen typisk på gasstempel og den cylinder på løbet som stemplet går ind i. Indtørret krudtslam på begge dele kan give stor modstand den sidste mm som bundstykket skal lukke.
Jeg ville også prøve at rense det område.
Samme gælder magasinrøret, rust eller et tykt lag krudtslam kan også give for meget modstand for gasstemplet.

Re: Min 11-87 klikker

: 4. dec 2018, 08:34
af Krung
Johannes skrev:
3. dec 2018, 14:30
Det er måske rekyl fjederen i bagskæftet, som er ved at blive lidt slatten/rusten?
Den virker til at have det fint og den lukker på overbevisende vis. Jeg skal ikke have en finger i klemme.

Re: Min 11-87 klikker

: 4. dec 2018, 08:42
af Krung
Rulab skrev:
3. dec 2018, 18:32
Start med at skille bundstykket ad og få kontrolleret slagstift samt den returfjeder, der sidder omkring slagstiften. Er returfjederen knækket, kan det give nogle underlige fejl. Få samtidig renset slagstift kanalen grundligt og smør med enten et tyndt lag olie eller tyndt fedt. Jeg bruger selv Biltemas molydræn fedt uden problemer i flere halvautomater.
Den er nu renset. Det er Biltemas molyfedt jeg har brugt på det der glider, dog ikke slagstift. Jeg ville ikke forvente at det var problemet.
Rulab skrev:
3. dec 2018, 18:32
Ellers, forudsat at du har en dorn, der passer og et solidt modhold, skal du ikke være bange for at noget magt for at slå stiften ud. Hellere en større hammer end et hårdt slag med en lille hammer.
Den kom ud og det hele fik med bremserens og tynd olie.
Rulab skrev:
3. dec 2018, 18:32
På en Remington 1100 sidder der en plast/fiber buffer omkring enden af slagstiften. Jeg har oplevet at denne buffer er svulmet en lille smule op, så hammeren ikke gav korrekt anslag på slagstiften, da bufferen greb hammeren en lille smule for tidligt. Jeg ved ikke om en 11-87 også har denne buffer.
Den har sådan en nylon buffer. Den ser lidt hærget ud. Man kan godt se når hammeren ikke rammer så godt. Jeg fjernede en del grater fra den. Den split/pind, der holder slagstiften, går gennem et hul i plasten og der var en masse grater ved den. De er fjernet, men jeg ikke sikker på at de var årsagen. Men de er gode at få væk.
Rulab skrev:
3. dec 2018, 18:32
... hvis bundstykket har svært ved at lukke helt i, så er fejlen typisk på gasstempel og den cylinder på løbet som stemplet går ind i. Indtørret krudtslam på begge dele kan give stor modstand den sidste mm som bundstykket skal lukke.
Det område fik ikke så meget opmærksomhed, men det så slet ikke galt ud. Magasinrøret var også acceptabelt.

Nu må vi se. Den er renset i bund. Det kan være det hjælper.

Min sidste mistanke er at hammeren har mulighed for at ramme ved siden af, eller kæntre lidt. Det må undersøges nærmere.

Tak for input, Alle.

Re: Min 11-87 klikker

: 6. dec 2018, 21:59
af Refraktorius
Hvor mange klikkere har du haft?

Kun den ene eller flere af dem?

Re: Min 11-87 klikker

: 7. dec 2018, 05:23
af Krung
Jeg havde 4 klikkere på en jagt. Jeg har oplevet 1 klikker før, og det var også på jagt. Alle klikkere kom under forsøg på næsten lodret skud. Alle efter at have stået på post.

På gående jagt bag stående hund, har jeg ikke haft klikkere.

Eneste nye input jeg kan komme på, er at jeg på post afsikrer og sikrer igen, en del gange. Men jeg synes ikke konstruktionen gør det muligt at at aftrækkerdelen kan ende i en kedelig tilstand.

Det er jagt på søndag, hvor jeg forhåbentlig kan se om den tyndere olie har hjulpet.

Re: Min 11-87 klikker (ikke længere)

: 9. dec 2018, 17:01
af Krung
Den klikkede ikke en eneste gang i dag! Jeg fik skudt en del.

Eneste to synlige kandidater var snavs i låsemekanismen og grater på plastdelen. Ellers har jeg skiftet fra fedt og olie, til tyndere fedt og olie. Aftrækkermekanismen fik bremserens, trykluft og olie. Låseknast og alt det der glider frem og tilbage, fik Brunox fedt på spray.

Jeg så ikke en klar synder, men et eller andet har jo virket. Hvis den gør det hurtigt igen må det være snavs eller fedt i for kolde temperature.

Tak for hjælpen.

Re: Min 11-87 klikker

: 9. dec 2018, 20:16
af Raptor357
jeg bruger udelukkende olie på bevægelige dele, fjedre er det eneste der har fået fedt.
Det var et ældre medlem der fortalte mig at fedt og smør har det tilfældes at det bliver hårdt og stift når det er koldt.