Efterhånden er QD-mounts jo blevet ekstremt populære i USA, især på AR-platforme. Producenterne har også indset det nu, så man kan vælge at bruge en anden producents mount sammen med sin lyddæmper, f.eks. en Dead Air KeyMo-mount kombineret med en SilencerCo-lyddæmper. Det er fedt, fordi man så lynhurtigt kan tage en dæmper af riflen og smide den på en anden riffel på 10 sekunder.C-X skrev: ↑21. sep 2021, 09:12Jo, men brugen af ½"x20 UNF er en europæisk ting. Så kan vi bruge dem på vores salonrifler, og ikke så meget andet.
Der kan jeg bedre lide den amerikanske metode, hvor man bare bruger ½"x28 UNEF til alt op til > 6 mm?
Derfra ⅝"x24 UNEF videre til ~8 mm?
Jeg vil hellere have et par bedre lyddæmpere, end én til hver riffel i skabet.
Edith, slaafajl rættet
Producenterne herhjemme er lidt efter amerikanerne på det punkt, men f.eks. A-TEC med deres A-lock system eller ASE Utra med deres Bore-lock har da indset, at QD er kommet for at blive. Min egen A-FLOW har det koncept, og det er virkelig lækkert bare at kunne skrue halvanden gang og tage dæmperen af/på.
I Europa kræver det så stadig, at man dedikerer sig til én producent, hvis man får installeret et montagesystem fra dem, men på lang sigt kunne det være fedt, hvis man bare købte sit favorit montagesystem, satte det på alle sine rifler og så kunne montere dæmpere på sine rifler efter behov, uanset producent. På den måde kan man købe to, tre kvalitetsdæmpere og skifte dem mellem sine rifler og beholde QD-fordelen hver gang.